STARTEN

Den dårlige periode

img_9928Du vil i løbet af efterskoleåret ramme en eller flere dårlige perioder. De vil ramme dig som et kæmpe nederlag fordi man ellers plejer at have humøret helt i top. Nogen gange er der ikke en forklaring på hvorfor man lige pludselig får en slags “depression”. Men andre gange, kan man sagtens sætte ord på det. Vi har hver især oplevet denne tid, og en af grundene. til at vi havende i det var, at det sociale blev et for stort et pres.

Når du er på efterskole, er du hele tiden omringet af mange mennesker. Det forventes, at man er social den største del af dagen, hvilket man selvfølgelig også gerne vil, fordi man ikke vil gå glip af noget af det sjove der sker rundt omkring på efterskolen. Når du også skal dele værelse med en eller flere personer, har du heller ikke på samme måde dit eget “space”, som hvis du var på dit værelse derhjemme. Det kan nogen gange godt være lidt hårdt at skulle have mennesker omkring sig hele tiden. Men jeg vil helt klart sige, at denne periode går over igen, fordi du vil lærer at takle det og se de lyse sider af situationen.

Måden du kommer igennem denne tid på, kan være meget forskellig. Fortæl din roomie, at du har det svært for tiden. Din roomie vil altid være der for dig, fordi i bliver så tætte, når i skal bo sammen et helt år. Her vil du få en masse støtte og opbakning. Du kan også snakke med din vennekreds eller dine tætteste om, at det måske ikke lige er dit værelse, der skal samles en hel flok på. Og til sidst, så snak med din kontaktgruppelærer. For det er nemlig dem, som du kan komme til med dine problemer og også når du er ked af det. Det er dine “efterskoleforældre”. Det hele bliver meget nemmere når du får talt med nogen om det, så du ikke slev går rundt med det.

Det er jo langt fra alle der oplever en periode som dette i løbet af deres efterskoleår, men hvis man gør, er det helt normalt. Denne tid vil heller ikke fylde meget, da det ikke er det, man tænker tilbage på, når man tænker på sit efterskoleår. Det gode opvejer virkelig det mindre gode.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STARTEN